KUNSTSKABET - Østrig 2011

                   Vi skal til Østrig                         

                       

Østrig ligger i overgangszonen fra det atlantisk påvirkede til det kontinentalt prægede mellemeuropæiske klima. Der er markant forskel i både temperatur og klimaets karakter i løbet af de 4 årstider.
  
                                                                        

Østrig består af 9 selvstændigedelstater med egne delstatsregeringer.

Lovgivningen udøves af den nationale domstol samt forbundsdomstolen - de to kamre i parlamentet. Østrig er medlem af EU og har valgt at deltage i ØMU-samarbejdet og har dermed Euroen som betalingsmiddel.

De 8 millioner indbyggere i landet er tysksprogede. 74 % er romersk-katolske, 5 % protestanter, resten er tilknyttet andre trosretninger.

 

Bjergtinder med evig sne, dybgrønne skove, snævre slugter, brusende floder, termalkilder - 

Østrig rummer meget. Landskabet skifter karakter gang på gang. Fra uvejsomme bjergegne over

strækninger med god, fed jord og bøndergårde til de uendelige vidder på grænsen til Slovakiet og Ungarn, der er starten på de centraleuropæiske steppeområder.

 

Alperne dækker 62 % af Østrig og skovvæksten dækker 43 % af landet. Østrigerne har fuld forståelse for, at deres land byder på enestående natur og har derfor oprettet 6 nationalparker, hvor man kan vandre i timevis uden at møde et øje. At der findes så mange nationalparker bunder sandsynligvis også i den kendsgerning, at nogle af områderne er så ufremkommelige, at man ikke kan lægge de store lokalplaner for den givne natur.       

 

Østrig er rig på regionale specialiteter. En gang årligt bliver byparken i Wien forvandlet til en 3-dages kulinarisk oplevelse. Her præsenteres specialiteter fra alle regionerne, hvilket lokker gourmeter, kokke og indkøbere til fra nær og fjern.

 

Sågar en Pølsevogn hører med til det prestigefyldte madunivers. Den højt besungne  ’Bitzinger’ i Wien er i dag det klassiske mødested for byens indbyggere, hvor vognens klientel er lige så bredt som det kulinariske udbud. Et enkelt men indbydende præg af bar, giver om aftenen et endnu

mere eksklusivt indtryk, når den bronze prydede facade fanges i gadelampernes skær.

Mad- og drikkevarerne holder samme høje niveau som vognens atmosfære. Der er vin, champagne og udsøgte pølser af højeste kvalitet.

 

Østrig har ry for at producere vin i verdensklasse samt snaps og most i hver en by. Dertil skal lægges et markant fokus på øl.  Som nabolandende Tyskland og Tjekkiet er det primært lagerøl, der dominerer markedet. Blandt de internationalt kendte mærker er Stiegl, Gösser og Zipfer. Når dugfrisk vand fra alperne tilsættes lokalt dyrket korn og humle, stiger kvaliteten lige en tand.

Det østrigske øl findes primært i de mørke nuancer. Sammenlignet med nabolandenes produkter indeholder østrigsk øl en del mere humle – og er dermed en anelse mere besk.

Det ansete magasin Euroman har i rejseartikler bedømt Østrig i det lidet attraktive hjørne af deres såkaldte "trend-matrix", der hvor parametrene "latterlig & lavkultur" mødes. Bladets dom bidrager til et helt forkert indtryk af østrigerne. 
Euroman finder kort og godt at landets befolkning er en flok schnitzelspisende Hansi-Hinterseer-jodlende skisportsamatører, der ikke har noget særligt at byde på.

Det er jo noget af en dom - der dog heldigvis straks kan tilbagevises. Myter og fordomme stammer ofte fra manglende viden så med fokus på myterne sætter vi lige en helt anden dagsorden for landet.
 

"Østrigs kultur er kun schlagermusik og Hansi Hinterseer"
Vi kommer ikke uden om at Hansi Hinterseer har succes - også i Danmark. Den karakteristiske schlagermusik er selvfølgelig en fast del af den østrigske kultur men det er absolut ikke den eneste strømning, der definerer musikscenen i Østrig. Landet byder på over 200 festivaler med et imponerende udbud af genrer spændende fra jazz i Wien over klassisk musik i Salzburg til ung og cool festivalstemning ved Donau.
   
 
Det østrigske køkken er ikke andet end "schnitzel og pommes"
Når man har været på skiferie i Østrig, har man garanteret smagt den klassiske wienerschnitzel. Men østrigsk gastronomi rummer så meget mere end pistens første og bedste cafeteria.
Østrig er faktisk med helt fremme i den kulinariske verdenselite og mange restauranter er dekoreret med mindst én Michelinstjerne. Desuden blev den lille idylliske landsby Lech/Zürs, som ligger tæt ved St. Anton, i 2008 kåret til intet mindre end verdens bedste gourmetlandsby. Så for den kræsne gane er der altså meget at komme efter i Østrig.

"Østrig er kun for unge og vilde afterski-entusiaster"
Ja, Østrig har bestemt en helt unik of helt utroligt medrivende afterskiing kultur. 
Her er masser af muligheder for at slå sig løs. Men …. der er lige så mange steder, hvor der er masser af hygge og Glühwein til det lidt mere modne publikum.
Der kan ikke sættes lighedstegn mellem fritid og afterskiing i Østrig. Landet har en lang og stolt tradition for S pa- og wellnestilbud i absolut topklasse og ”Naturen, det billige vidunder” byder på det ene smukke scenarie efter det andet med mulighed for alskens aktiviteter.

"Frankrigs bjerge er højere og derfor også bedre, vildere og mere differentieret"
Højere betyder ikke nødvendigvis bedre på ”skisprog”. De østrigske skisportssteder har rigeligt med højde til at sikre de perfekte sneforhold samt et udfordrende og varieret terræn, hvor ski entusiaster kan finde deres rette hylde.

... og konklusionen på det hele må være:

Selvfølgelig får vi lidt af myterne, når vi tager til Østrig. 
 Alt andet ville være urimeligt og yderst skuffende. Lidt schlagermusik her og lidt schnitzel der hører med til den gæstfri og karismatiske kultur, som vi kender Østrig for. Det folkelige, festlige og fornøjelige -
Østrig har det hele og mere til.

Østrigs sætere ligger i luftige højder mellem himmel og jord og er som skabt til ro og afslapning. I over 1.000 m højde kan man forkæle både sanserne og sjælen i træhytter uden strøm og vand eller med ild i pejsen og à la carte-betjening.


Østrigs sætere er en enestående mulighed for at genopdage naturen.
”I eftermiddag kommer tordenvejret”, sagde den gamle Veider Moidl fra sæteren. Og hun får ret. Pludselig sker det: Himlen bliver mørk på et øjeblik, de første regndråber rammer jorden, og børnene skynder sig ind i sæterhytten. Her søger de tilflugt og følger tordenvejret med spænding.
For et uvejr i bjergene er et naturskuespil, der er fascinerende hver gang. Først kommer den lette brise, efterfulgt af enkelte vindstød. Så følger de store skyer, der glider hen over bjergtinderne som var de luftskibe, mens den første torden dundrer. Lyden kastes frem og tilbage mellem klippevæggene med en styrke, der snildt overtrumfer ethvert nok så dyrt Dolby Surround anlæg og giver gåsehud hos de fleste. Dernæst står regnen så kraftigt ned, at al udsyn er væk, og man skulle tro, at verdens undergang er nær. Ofte varer det spektakulære uvejr kun en halv time og umiddelbart efter skinner solen kraftigt igen, som var det undskyldning for det netop skete. Imens står den rutinerede feriegæst tilbage med et afslappet smil efter at have oplevet tordenvejret fra altanen i sin lejede sæterhytte.
 
         

Om efteråret hentes kreaturerne ned fra Almen (sæteren). Kvæget har græsset hele sommeren og skal nu hjem til de varme stalde. Sammen med køerne spadserer en gedebuk, der beskytter køerne mod onde ånder og anden dårligdom. Bukken er skik fra gammel tid – men denne overtro har vist sig at være effektiv den dag i dag. Køerne drives ned fra sæteren og på lang afstand kan man høre deres klokker, et signal til landsbyens beboere og turister om at være parat til det snarlige gensyn. Velkomsten krydres med hornmusik i rigelig mængde og piskesmældsunderholdning (en tradition fra denne del af Alperne). Kvæget er pyntet efter alle kunstens regler og efter en god Alm Abtrieb – er enkelte af de fastboende såmænd også behørigt pyntet i dagens anledning.

                                          

Vi skal bo i regionen Salzburgerland som den kendte forfatter Carl Zuckmayer beskrev med ordene:

                           ”Et stykke af Paradis”.

Hvis man kender landskabet er det svært at protestere. Området er en imponerende kombination af bjerge, floder, skove, landsbyer & større byer.

 

Salzburg ligger ved Salzach flodens bredder ved Alpernes nordlige grænse og er regionens hovedstad. Det 1972 M høje Untersberg ligger kun få kilometer fra byens centrum.

Salzburger Altstadt, den gamle bymidte, har fascineret besøgende i århundreder med sin enestående barokke arkitektur. Fra barokpaladset Schloss Mirabell og den omkringliggende Mirabelhave har man en pragtfuld udsigt over Salzburgs vartegn, fæstningen Hohensalzburg fra det 11.århundrede samt renæssance-katedralen Salzburger Dom, Residenz paladset og Getreidegasse med huset, hvor Mozart blev født. Byens rige kulturarv og maleriske omgivelser har inspireret utallige musikere og kunstneriske sjæle. Salzburg er et festfyrværkeri af kulturtilbud med mere end 4.000 årlige arrangementer. Året indledes med markeringen af Mozarts fødsel d. 27. januar herefter følger påske- og pinsefestspillene med kulminationen i juli og august med højdepunktet Salzburger Festspiele. I oktober afholdes kulturdage, november danner rammen om en omfattende jazzfestival og året rundes af med de mange hyggelige jule- og adventsmarkeder, herunder det kendte Salzburger Adventsingen.

Et besøg i Salzburg frister desuden med flere traditionsrige spisesteder som Cafe Tomaselli (Østrigs ældste café) eller Stiftskeller St. Peter, der er Mellemeuropas ældste restaurant (åbnet i året 803). På Café Fürst kan man hvile de trætte ben og nyde de originale Salzburger Mozartkugeln, der den dag i dag fremstilles pr. håndkraft af opfinderens oldebarn efter den originale opskrift.   

Og så er der jo kaffen. Salzburgerne tager den sorte drik så alvorligt, at indbyggerne er delt i 2 lejre :  Dem, der foretrækker Cafè Tomaselli på den gamle markedsplads og dem, der kun vil indtage de eftertragede dråber på Cafe Fürst.

Mange Salzburgere spiser morgenmad i et af kaffehusene og sidder i flere timer over deres mokka og dagens avis. Og tjenerne kunne aldrig drømme om at smide dem ud - det gør man ikke i Østrig.


Program: Afgang lørdag den 10. september 2011 Kl. 06.00
Fra den store parkeringsplads bag Aagaarden, Børkops Kulturhus

 

Vi sætter kursen mod grænsen, hvor vi gør ophold med mulighed for indkøb og morgenmad.

 

Vi fortsætter herefter stille og roligt mod byen Schweinfurt i Tyskland. Afstanden fra Børkop til Schweinfurt er 760 kilometer. Det vil sige, vi har godt 8 timers kørsel – dertil skal lægges pauser.
 
      
Vi skal bo på Mercure Hotel  Schweinfurt
                          www.mercure.com 

Det 4*stjernede hotel er stort - og flot. Det er en del af byens koncerencecentrum og er beliggende på en lille ø (Maininsel) i floden Main. Er vejret med os kan vi sidde på den udendørs terrasse og følge aktiviteterne på floden. Der er kort gåafstand til byens Altstadt med det smukke rådhus, der anses for værende en af de mest betydningsfulde renæssance bygninger i det sydlige Tyskland.

Søndag den11. september:
Efter morgenmaden på Mercure Hotel fortsætter vi mod Østrig, kørsel omkring 440 km. Vi skal til den lille by Golling an der Salzach, indbegrebet af bjerge, skove og krystalklare vandløb. Golling er en typisk østrigsk by, der ligger syd for Salzburg  ved indgangen til Lammertal, hvor Tennengauge-bjergene danner rammen om et af de bedste skisportssteder i Salzburgerland. I gåafstand (3 kilometerfra byens centrum findes Gollinger Wasserfall”, der i flere niveauer styrter ned i dalen. Vandfaldet befinder sig tæt på den sengotiske valfartskirke St. Nikolaus. Midt i byen ligger en velbevaret middelalderborg, der i dag fungerer som museum. Museets faste udstillinger omhandler den lokale natur- og kulturhistorie. En unik samling udgør de op til 250 millioner år gamle fossiler samt arkæologiske genstande fra stenalderen til romerne, der vidner om tidlige bosættelser i området.          

 
På hjemmesiden
www.golling.at kan du allerede nu besøge Golling interaktivt.

 

Vi skal bo på Hotel Hauslwirt, hvis navn stammer fra en tidligere ejer helt tilbage til året 1740.

Hotellet er en tidligere stald, hvor man gjorde ophold på sin rejse for bl.a. at skifte til nye og friske

hestekræfter, før den sidste anstrengende rejse over bjergpasset Lueg.

Hauslwirt var hestestald indtil 1930, siden 1938 har stedet tilhørt familien Reiter, der har etableret

et moderne 3* hotel, der sammen med det nærliggende gæstehus Reiter råder over 80 senge.                  

            

                                                                 www.hauslwirt.at

 

Hotellet frister med en lækker morgenmad: Kaffe, te, kakao, frugtsaft, frisk Bondesmør,

hjemmelavede marmelader, hjemmebagt brød & ovnfriske semmeln, friske æg, diæt-margarine

og marmelade (det får vi nok brug for), kager, diverse oste og pølser, müesli, cornflakes, yoghurt,

frisk frugt, tomater, cornichons, agurker og mere.

 

Efter hotellets morgenmad er bunden lagt. Vi er klar til udflugter og oplevelser i alpelandet.

 

Program for den 12., 13., 14. & 15. september:

Hver dag en ny udflugt – dog ex. 1 dag, hvor vores chauffør iflg. reglerne skal have en fridag.

Det er op til den enkelte, hvad der sker denne dag under alle omstændigheder er der masser af valgmuligheder til oplevelser på egen hånd.

 

Vi skal selvfølgelig en tur i højderne og nyde det imponerende udsyn.

Vi skal vandre en smule, vi skal på besøg hos…

Ja hvem ved, iflg. vores tidligere programmer kan vedtagne udflugter ændres, så måske.

Vejret får afgørende betydning på vores udflugter – en tur på eks. Gross Glockner kræver godt

vejr. Mulighederne er også Berchtesgaden, Wolffgangssee, en tur på sæteren….

 

En aften byder på mulighed for dans til Evergreens, vals,  polka – en ægte udfordring til en aktiv

forening med aktive medlemmer i 7080 og udenlands.

Vi er jo i Østrig – så en tyroleraften er der også på programmet.

 

 

 

Fredag den 16. september:

Efter morgenmaden på Hotel Hauslwirt tager vi afsked med Golling.

Vi fortsætter mod næste destination Osterfeld i Tyskland. Kørsel i dag 540 kilometer.

                                   www.atrium-hotel-amadeus.de

Vi skal bo på det 4* Atrium Hotel Amadeus i den tyske delstat Sachsen-Anhalt. Området præges især af floderne Saale, Unstrut og Elster samt af den 1000-årige vindyrkningstradition. Borge, slotte, fredede områder, nationalparker samt den 60 kilometer lange Weinstraße er nogle af trækplastrene i Burgenlandkreis, som egnen også kaldes. Aftensmaden – en lækker buffet –  serveres  på Amadeus.

Lørdag den 17. September
                                                                                                            
Efter morgenmaden på hotellet skal vi igen på udflugt. Oplevelserne står i kø, her er kultur, lidt til ganen, en spændende bygning set indefra, besøg hos en driftig familie, mere til ganen, gamle ting og sager, og storvasken hænger man her til offentligt skue. Kørslen i dag er meget kort.

Hotel Amadeus serverer om aftenen en lækker menu.

Søndag den 18. September
Efter morgenmaden på Atrium Hotel Amadeus sættes kursen mod Børkop. Vi snupper en  madpakke med fra hotellet og nyder den undervejs mod DK.
Vi har 690 kilometers kørsel fra Osterfeld til Børkop. 
Vi gør ophold ved grænsen med mulighed for indkøb.                                                                                                                                                                                                                                                                                                     

Generelt:

Turen er baseret på min. 25 deltagere samt ophold i dobbeltværelse.

Ved 25 deltagere    …………………………………..      5.750,00 Kr.

Ved 30 deltagere    ……………………………………    5.250,00 Kr.

Ved 35 deltagere    ……………………………………    4.950,00 Kr.

Ved 40 deltagere    ……………………………………    4.720,00 Kr.

Ved ”fuld bus”       ……………………………………    4.480.00  Kr.

 

Tillæg for enkeltværelse 750 Kr.

Der er et stærkt begrænset antal enkeltværelser – så overvej på forhånd, om

det er muligt for dig at dele værelse med en anden deltager.

Det er i Østrig, vi har problemet med enkeltværelser – på de 2 øvrige hoteller burde

det kunne lade sig gøre at skaffe nok med enkeltværelser.

 

Såfremt der er ledige pladser efter den 20. april er du velkommen

til at invitere venner, naboen, familien med på turen.

Tillæg for ikke-medlemmer = 300 Kr. pr. person

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

 

 

Inkl. i rejsens pris er:

Bustransport

Ophold på Mercure Hotel Schweinfurt med halvpension   1 overnatning

Ophold på Hotel Hauslwirt med halvpension                                          5 overnatninger

Ophold på Atrium Hotel Amadeus med halvpension                              2 overnatninger

Pensionen inkluderer:

Lørdag, søndag, mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag & lørdag:  Aftensmad

Søndag, mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag & søndag:  Morgenmad

Samt 1 madpakke og minimum 2 frokoster – samt hvad det ellers er muligt at koble på.

Rejsen skulle jo nødigt give overskud - men gerne lige økonomisk løbe rundt..

Inkl. Tyroleraften på Hotel Hauslwirt.

                   

Inkl. alle udflugter (dog ekskl. entreer)

 

Betaling: 

Ved tilmelding betales …………                500 Kr. pr. person

Den 1.07. betales ……………….                500 Kr. pr. person

Restbeløbet indbetales senest  ….                5. august.

 

Beløbet bedes indbetalt på foreningens konto i enten Danske Bank ellerVestfyns Bank.

Danske Bank:   Registreringsnr. 3232 Kontonr. 3265 653 359

Vestfyns Bank : Registreringsnr.: 6855 Kontonr. 13 64 33

 

Før indbetaling af sidste rate, vi du få tilsendt en orientering omkring antal deltagere samt beløbets størrelse for sidste afdrag (der jo er afhængig af deltagerantallet)                                                     

 

 

Med venlig hilsen

KUNSTSKABET

Vibeke Hegelund Hansen

Arrangementsansvarlig

 

Tilmelding/yderligere oplysninger: vibeke@dan-line.dk eller tlf. 40 19 40 59