Medlemsnyt Januar 2017

Kære medlemmer

Bestyrelsen ønsker hermed foreningens medlemmer et godt og lykkebringende Nytår.

Vi ser frem til at møde foreningens medlemmer til mange nye, aktive og inspirerende kulturelle arrangementer/aktiviteter i 2017.

 

KUNSTSKABETS Billedskole for børn startede på forårets hold lørdag den 7. januar kl. 10.00.

 

Lørdag den 14. januar og søndag den 15. januar er der kursus i maleri ved Mark Brein - en spændende kunstner og underviser, der arbejder inden for alle spektre – naturealistisk, surrealistisk og med portrætter.    Skal du med?

                                             

Kunsthistoriske highlights – foredragsrækken fortsætter på følgende datoer:

Onsdag den 18. januar – om maleren Emil Nolde.

Onsdag den 8. marts – om maleren Salvador Dali

Der er stadig mulighed for at deltage i foredragsrækken.

Opera Appetizer - Fredag den 20. januar 2017

Fredag den 20. januar præsenterer KUNSTSKABET

                     Opera Appetizer

              ”Så sødt som i gamle dage

 Oplev sprudlende opera/operette perler når trioen Opera Appetizer gæster MarKant, Børkops Kulturhus, Ågade 6, Børkop.

Trioen Opera Appetizer har været på landevejene i 5 år og består af sopran Christina Falk Nielsen, baryton Erlend Thyrmi og pianist Ulrich Stærk på klaveret.

Christina Falk Nielsen og Erlend Thyrmi synger og agerer sig gennem en række kendte arier og duetter og guider publikum før hvert nummer, så ingen er i tvivl om, hvem der er forelsket i hvem, og hvem der er skurk. Sangerne akkompagneres af pianist Ulrich Stærk.

                                Dørene åbnes Kl. 18.30

                         Pris: Medlemmer: 100,00 Kr.       

                Ikke medlemmer: 150,00 Kr.

              Tilmelding: mail@kunstskabet.dk

 

Vejle Kommune støtter op med underskudsgaranti til koncerten

Opera - En sjælden musikalsk oplevelse i 7080           

 

Der er flere koncerter på forårets program:

THE BOSS - Torsdag den 23. februar 2017

Torsdag den 23. februar:

THE BOSS – TRIBUTE TO SPRINGSTEEN.

 "The Boss" er et af de bedste, mest energiske og autentiske bud på absolut troværdig hyldest til Bruce Springsteen. Nu manifesteret som et af Danmarks bedste "tribute-bands".  De enkelte musikere kan på et hvert tidspunkt stå alene. Sammen er de fantastiske, eminente.

Det er rå rock, det er bløde ballader, det er historierne om hverdagen med et socialt engagement.

"THE BOSS ” leverer en gennemarbejdet musikalsk Springsteen pakke. 

   Et MUST for enhver Springsteen fan.                         

   The Boss for 1. gang i en kirke.

        En usædvanlig koncertoplevelse 

    Michael Christensen: Guitar/sang.

Jesper Gruschy: Saxofon,

          Michael Pagaard: Guitar.

Allan Franch: Trommer.

            Jeppe Houborg: Bas.

Jesper Daus: Keyboard

 

Koncerten afholdes i Brejning Kirke    

                  Dørene åbnes Kl. 19.00

  Medlemmer: 130,00 Kr. Andre: 150,00  Kr.

              Billetter: mail@kunstskabet.dk 

THE BOSS - Torsdag den 23. februar 2017

        Fredag den 17. marts 2017 byder vi på irsk Folkemusik.

Bregenborg Band

Bregenborg Band har spillet et hav af koncerter i ind- og udland, bl.a. i The Church i Dublin på selveste Sct. Patricks dag.

Repertoiret spænder fra traditionelle irske sange til Runrig & Wolfstone.

Det er 6 erfarne musikere, der indtager scenen: 

Ole Bregenborg: Guitar og sang.  

Leif Hansen: Violin og sang. 

Boris Søborg Jensen: Lead sang, keyboards.

Kim Lock Lorenzen: Bas og sang.

Rene Dahldorph: Trommer og sang.

Bjarne Friis: Mandolin, banjo, fløjter, bagpipe og sang.

 

Bandet er skattede scene-gæster på de store danske festivaler. Det er IRSK, det er 7080, det er                   ”Spot On” på en formidabel irsk aften.

 

                 Fru Hansen serverer følgende menu:

Hjemmegjort Irsk Stuvning med tilbehør.

Dørene åbnes Kl. 18.00

Middagen starter omkring kl. 19.00

Bregenborg Band indtager scenen Kl. 20.00

 

Koncerten afholdes i Brejning Forsamlingshus

Medlemmer: 200,00 Kr. med middag.160 Kr. uden middag.

Andre:          250,00 Kr. med middag. 200 Kr. uden middag.

 Billetter: Mail@kunstskabet.dk

Bregenborg Band - Fredag den 17. marts 2017

Medlemsmøderne byder på:

Onsdag den 1.februar 2017 - Kl. 18.30

Besøg i Spinderihallerne

Spinderihallerne og Kedelbygningen i Vejle er unikke og historiske industribygninger, der i dag danner ramme om et udviklings- og innovationsmiljø for Vejle kommunes udviklingsteam, en række kulturinstitutioner og omkring 80 virksomheder, der har lejet et studie eller en arbejdsplads i det åbne rum.

 

Spinderihallerne - Onsdag den 1. februar 2017

Derudover rummer de tilsammen 13.000 kvadratmeter store industribygninger møde- og workshopfaciliteter, udstillingsarealer, mulighed for fotooptagelser, prototypeværksted, café og hub.

Vi skal på en guidet rundvisning i Spinderihallerne, hvor vi hører om opbygningen af Spinderihallerne og hvordan der på stedet arbejdes med iværksætterudvikling og innovation.

Virksomhederne i Kedelbygningen har et skarpt fokus inden for teknologi, design, leg & læring. Virksomhedsmiljøet i Spinderihallerne er bredt sammensat, med en overvægt af virksomheder der benytter design, kunst og kreative kompetencer til at udvikle produkter og services for deres kunder.

Afgang fra MarKant, Børkops Kulturhus, Kl. 18.30

Vi fylder bilerne op.

Medlemmer: 60,00 Kr. inkl. kaffe & brød.

Ikke medlemmer: 100,00 Kr. inkl. kafffe & brød

 

Bjarne Nielsen Brovst - onsdag den 1. marts 2017

Medlemsaften

Onsdag den 1. marts 2017 – Kl. 19.30

Foredrag – Originaler i Nordjylland

Bjarne Nielsen Brovst

 

Originaler i Nordjylland.  Vi skal høre historierne om nordjyske originaler som Bette Lambert, Alverdens Casper og Tordenkalven. Mennesker, som ikke var som de fleste. Baseret på de fem bind ‘Originaler i Nordjylland’ og TV udsendelser fortæller Bjarne Nielsen Brovst om de spændende og rørende skæbner som han husker fra sin barndom eller har mødt og kendt. Originaler, som vi i det konforme, moderne samfund mere end nogensinde har brug for - mennesker med ‘skæve’ indgange til livet og samfundet.

Bjarne Nielsen Brovst, tidligere højskoleforstander, forfatter med adskillige titler på hylderne, tidligere anmelder og freelance journalist har en stor læserskare til sit folkelige forfatterskab hvad enten det er digte, fortællinger, biografier eller løgnehistorier.

Har modtaget  følgende priser: Norske Boghandleres rejselegat, Kaj Munk Prisen, Egholt Prisen samt Limfjordsegnens Litteraturpris.

Erik Lindsø, Danmarks Radio har udråbt Bjarne Nielsen til en af Danmarks absolut bedste fortællere.

Dørene åbnes Kl. 19.00

Pris:  Medlemmer: 60,00 Kr. inkl. kaffe & brød

Ikke medlemmer: 100,00 Kr. inkl. kaffe & brød

                 Tilmelding: mail@kunstskabet.dk

 

Bente Stamp - Weekend kursus Maleri. 24. + 25. marts 2017

Weekend kursus i at male Billed KUNST 

Bente Stamp er en anerkendt billedkunstner med mange års udstillinger bag sig. Bente har en stor fascination af kunsten verden og er også kendt som en engageret og inspirerende underviser.

Det er derfor med stor glæde KUNSTSKABET nu kan tilbyde et kursus med Bente Stamp.

 

Sagt om Bente af Lisbeth Tolstrup (Kunsthistoriker og journalist):

Bente Stamp arbejder med genkendelige motiver og alligevel surreelt. Hendes optagethed af vilde dyr, til tider fastholdt af skabelon-agtige figurationer, udfordres visuelt af en kraftfuld brug af farve - ofte i form af kulørte energiudladninger eller som kridtede flader - accentueret af selve kompositionen. Dermed udfordres tegnehåndværket i bevægelsen mod de intuitivt konstruerede billeder, der hviler i sig selv uden at afsløre en definitiv tolkning.

 Fredag den 24. marts kl. 17.30 – 21.30

 Lørdag den 25. marts kl.   9.00 – 15.00         

Undervisningen foregår i KUNSTSKABETs  atelier.                       

Pris: 520,00 Kr. inkl. div. materialer men eksl. lærrreder, der evt. kan købes på kurset.  

Tilmelding: mail@kunstskabet.dk 

 

Mitzi Engedal - underviser i tegning & akvarel. 6 torsdage i foråret 2017

På rigtigt mange opfordringer tilbyder KUNSTSKABET også i foråret 2017 kursus i tegning og akvarel ved Mitzi Molin Engedal. Mitzi siger: ”Vel mødt såvel 'gamle' som nye kursister”.

Der vil blive undervist såvel i akvarel med farvelære som i basale teknikker og tegneregler, det er praktisk at mestre, også når man vil male akvarel. Derudover vil der blive mulighed for at afprøve diverse typer farvekridt og farveblyanter.

6 torsdage kl. 14.00 – 17.00

( I alt 15 lektioner)

Den 9.februar , 23 februar, 2. marts, 9. marts, 16. marts,  2017. Samt en torsdag, hvor der arbejdes ude ude i naturen, denne dato aftales under kursusforløbet.

Undervisningen foregår i  MarKant, Børkops Kulturhus, Ågade 6, 7080 Børkop

Pris: Kr. 740,00 inkl. tegnematerialer

Mange har deres egne akvareller, men alternativt kan disse købes til en god pris på kurset.

Tilmelding: mail@kunstskabet.dk 

Overdækket udendørs arbejdsplads - med strøm. Det kræver et stenkursus

Lørdag den 22. samt søndag den 23. april er der kursus i fedtsten.

De 2 herrer - Stenhugger og skulptør Jørgen Thykjær og hans makker Niller vil gennem weekenden føre os ind i kunsten at arbejde med fedtsten.

Lidt om fedtsten: Fedtsten er en blød bjergart, som er opstået ved omdannelse af forskellige mineraler under stort tryk samt under påvirkning af høje temperaturer – ca. 1400 grader C – forårsaget af underlagenes gnidning mod hinanden i 4-5 kilometers dybde.

Fedtsten er meget let at arbejde i og blev allerede bearbejdet af primitive folkeslag med simple værktøjer. Der findes forskellige farver på fedtsten fra rosa, hvid, lysegrøn og helt over til mørkegrønne og næsten sorte sten. Fedtstenen bearbejdes med almindelig værktøj som sav, stemmejern, hobbykniv, file og sandpapir. Når fedtstenen er færdigbehandlet kan den til forveksling blive lige så blank som marmor.

Pris: Kr. 600,00 inkl. div. materialer, som underviserne medbringer.

Sten købes af Jørgen Thykjær efter eget valg og efter kilopris.

Tilmelding: mail@kunstskabet.dk

 

Vinderbilledet fra Mølledagen 2016 Kunstner: Karen Margrethe From = Kamse

 

Mølledagens Kunstudstilling – Kr. Himmelfartsdag den 25. maj 2017

Det er her, vores medlemmer har mulighed for at præsentere egne værker for et større publikum.

Udstillingen er åben 20. – 28. maj samtidig med Å-Kunst.

Som tidligere bliver der naturligvis også i 2017 en konkurrence, hvor publikum kan stemme på sit favorit kunstværk og dermed opnå muligheden for en god præmie.

Skal dine værker med i år? – hvis, så er det nu, der er tilmelding.

Udstillingen afholdes i MarKant, Børkops Kulturhus

 

 

En gruppe kunstnere arbejder på at gentage successen fra 2013, hvor en vandretur på stien langs åen i Børkop var en tur med spændende kunstneriske fortællinger, skabt af lokale og eksterne kunstnere. Udstillingsperioden er 20. maj til 28. maj 2017. Er du tilmeldt? 

 

Vi mangler nogle hjælpende hænder i forbindelse med koncerten i Brejning Forsamlingshus Fredag den 17. marts. Der skal stilles borde op, sættes stole frem. Det tager ca. 1 ½ time, max. Har du mulighed for at hjælpe, så giv besked til Vibeke, tak

 

                        Med venlig hilsen

                           Bestyrelsen