Rejse 2018 . fortsat

Kongresshalle i Nürnberg

                          

Onsdag den 12. september.

I dag kører vi til Nürnberg – storbyen, der betalte en høj pris for sin status som Hitlers mest værdsatte by.  Næsten hele byen lå i rygende ruiner efter 2. verdenskrig. Byens middelaldercentrum er genopbygget og i dag blomstrer romantikken indenfor den 4 kilometer lange bymur med skævt bindingsværk, brostensbelagte gader og blomster en masse.

Hauptmarkt - Nürnbergs markedsplads summer af liv, hvor et virvar af boder sælger alt fra kosmetik til lokale delikatesser og antikke ølkrus. I hver sin ende af pladsen troner 2 af byens store turistmagneter: den gotiske Frauenkirche og Schöner Brunnen. Pladsens absolutte attraktion er dog kun 6 centimer lang. Den sprøde Nürnberger Bratwurst lokker folk i stimer til den lille bod, hvor man står i kø for at bestille Drei im Weckla – 3 stk. grillpølser i en grovbolle. Og ingen restauranter er for fine til at servere en god champagne med tilhørende Nürnberger Bratwurst.

Floden Pegnitz, deler den indre by i 2 sider. Husene langs floden står direkte i vandet og spejler sig med bindingsværk, kunstfærdige karnapper og lyserøde facader i floden. Man kan zigzagge mellem siderne via 7 broer, så man kan springe frem og tilbage og beundre de pyntesyge facader fra begge sider af floden.

I Nürnberg er romantikken lige indenfor den game bymur. Galskaben venter lige udenfor i form af kolossale anlæg fra Nazitiden. Nürnberg var byen, hvor nazismen skulle markedsføres. Nazisternes store rigspartikongresser blev afholdt i Nürnberg og i 1935 lagde byen navn til Nürnberg-racelovene, der med èt fratog jøderne alle deres borgerlige rettigheder. Derfor valgte besættelsesmagten efter krigen helt bevidst Nürnberg som stedet, hvor flest mulige ansvarlige skulle stå til ansvar for deres ugerninger.  Det skete ved Nürnberg processerne, der foregik ved byens gamle nævningedomstol.

De fleste film, der er gledet over skærmen, fra nazisternes store folkemøder af tyskere i tusindtal, der jubler over at være tæt på deres dundertalende Fører er optaget i Nürnberg primært på Zeppelin området. Tribunen, hvor Hitler skuede ud over sine undersåtter, står der stadig og bliver med jævne mellemrum taget i brug, når der er motorløb på de brede veje i området..  

Motionister, skatere og folk på rulleskøjter bruger asfalten foran til adspredelse. Den gamle transformerstation i områdets udkant huser i dag en Burger King og et fitness-studio.

På Zeppelin-anlægget i Nürnberg bliver man til overmål bevidst om nazisternes storhedsvanvid i det gigantiske kompleks på Zeppelin.   

 

Den ufærdige Kongresshalle er den største af nazisternes monumentale bygninger, inspireret af Colosseum i Rom. Den indre gård skulle have været overbygget og brugt som kongressal med plads til 50.000 deltagere. Byens renovationsvæsen har gennem mange år brugt det indvendige område i bygningen til at parkere sine skraldevogne. Store dele af bygningen er lejet ud til lagerplads og Nürnbergs symfoniorkester har øvelokaler i kongreshallen. Man kan sige, at det store Zeppelin-område med resterne fra Nazitiden bliver anvendt meget pragmatisk.                  

I det ene hjørne af den hesteskoformede bygning borer ny arkitektur af glas og stål sig ind i bygningskolossen – som en pæl af lys og luft og moderne oplysning – er opført et stort dokumentationscenter, der fortæller om Det Tredje Rige og nazisternes partimøder. Det sker på et højt respekteret videnskabeligt grundlag og samtidig således, at historien er gjort spiselig – også for skoleelever.

 

Dokumentationszentrum Reichsparteitagsgelände er anerkendt som et af verdens absolut bedste museer om Det Tredjes Riges storhed og fald.  Man forsøger her, at give svaret , hvorfor naziregimet havde stor en tiltrækning det tyske folk.

Man forsøger i det hele taget at give svar på rigtigt mange spørgsmål.

 

Faszination und Gewalt” er titlen på den faste udstilling i dokumentationscentret.

Det er fagligt højt respekterede historikere, der har været med til at sikre centrets høje kvalitative niveau. Målet var at fastholde de kolde kendsgerninger for nye generationer – uden at der opstår skyldkomplekser. Udstillingen i dokumentationscentret afspejler, hvad der i 1930erne udspillede sig i Nürnberg. Den nazistiske voldsideologi vises frem i rå rum i samme tilstand som i 1939, da krigsudbruddet forhindrede det videre byggeri. Man bevæger sig på gangpodier og det oprindelige betongulv og bliver konstant udsat for spørgsmålet: Hvordan blev almindelige mennesker forvandlet til ondskabens gerningsmænd?

Det er let for eftertiden at fordømme, og derfor skal vi – blandt andet med Leni Rienfenstahls uhyggeligt raffinerede produktioner – udsættes for nazismens forførelseskraft på egen krop. Men hvor stærkt har det virket dengang, hvor immuniteten over for massemedierne var langt lavere?

Dokumentationscentret bryder den onde ånd, der i årtier har hvilet over det 25 kvadratkilometer store Reichsparteitagsgelände. Det moderne og civiliserede Tyskland får her et ord at skulle have sagt. I dag er Nürnberg ved at få det bedre med sig selv og sin fortid og Zeppelin området er igen kommet med på turistkortet over Nürnberg.

 

I den anden ende af byen – på Fürther Straße – ligger Nürnbergs nævningedomstol, Schwurgerichtsaal 600. Her står interiøret nøjagtig som da Nürnbergprocesserne fandt sted efter krigen. Her kan man kun komme ind, når der ikke er domsforhandlinger, det er umuligt på forhånd at reservere plads til en rundvisning.

 

Vi starter dagen i Nürnberg med at køre direkte til Zeppelin området, hvor vi mødes med vores tyske guide, der i vores egen bus følger os på turen rundt på det store område. Der bliver stop undervejs, så vi kan stige ud af bussen og se nærmere på det store anlæg. Der er afsat 1 time til denne rundvisning. Herefter besøger vi selve dokumentationscenteret, formentlig omkring 2 timer. Hver enkelt får en audioguide med under besøget. Har du brug for mindre tid i dokumentationscenteret, er der mere at se på udenfor og der er desuden en cafe på stedet - alternativt kan du springe på en bus ind til byens centrum.

Efter besøget på Dokumentationszentrum kører vi ind til kernen i Nürnberg, den gamle smukke bydel med mange fristelser. Der bliver tid til frokost på egen hånd og tid til at se på byens liv.

 

                                                                      

Torsdag den 13. september:                                  

Vi skal på besøg hos en vinbonde - Glocke Weingut.

Vinene er typisk for det enkelte vinbjerg i dyrkningsåret, som en sum af vejrforhold, druesort og Vi skal besøge en af områdets vingårde. Vingårdens mange druesorter vokser på bakkerne Main og Steigenwald i den øvre Tauber dal omkring Rothenburg. Vinbondens store erfaring er opbygget og videregivet gennem generationer og gør det muligt at fremstille vin i dette grænseklima (400 meter over havets overflade) hvor skråningerne udgør et unikt mikroklima for dyrkning af druer.

Vinbonden opnår et moderat udbytte af bevidst små dyrkede druer og ved senest mulig høst.

Pleje samt bevarelse af historiske druesorter er et omdrejningspunkt for denne producent. Fra de meget gamle marker kommer de stærkt profilerede vine.

Man værner om at kunne udnytte og videregive 1200 års vinkultur. Rothenburg har en imponerende vinhistorie, hvor man udnytter også videnskabens betydning i fortiden, metoder, druesorter, geologi, mikroklima og uddannelse indenfor faget.