Onsdag
den 12. september.
I dag kører vi til Nürnberg – storbyen, der betalte en høj pris for sin status som Hitlers mest værdsatte
by. Næsten hele byen lå i rygende ruiner efter 2. verdenskrig. Byens middelaldercentrum er genopbygget og i dag blomstrer romantikken indenfor den 4 kilometer lange bymur med skævt bindingsværk, brostensbelagte gader og blomster
en masse.
Hauptmarkt - Nürnbergs markedsplads summer af liv, hvor et virvar af boder sælger alt fra kosmetik til lokale delikatesser og antikke ølkrus.
I hver sin ende af pladsen troner 2 af byens store turistmagneter: den gotiske Frauenkirche og Schöner Brunnen. Pladsens absolutte attraktion er dog kun 6 centimer lang. Den sprøde Nürnberger
Bratwurst lokker folk i stimer til den lille bod, hvor man står i kø for at bestille Drei im Weckla – 3 stk. grillpølser i en grovbolle. Og ingen restauranter er for fine
til at servere en god champagne med tilhørende Nürnberger Bratwurst.
Floden Pegnitz, deler den indre by i 2 sider. Husene langs floden står direkte i vandet
og spejler sig med bindingsværk, kunstfærdige karnapper og lyserøde facader i floden. Man kan zigzagge mellem siderne via 7 broer, så man kan springe frem og tilbage og beundre de pyntesyge facader fra begge sider af floden.
I Nürnberg er romantikken lige indenfor den game bymur. Galskaben venter lige udenfor i form af kolossale anlæg fra Nazitiden. Nürnberg var byen, hvor nazismen skulle markedsføres.
Nazisternes store rigspartikongresser blev afholdt i Nürnberg og i 1935 lagde byen navn til Nürnberg-racelovene, der med èt fratog jøderne alle deres borgerlige rettigheder. Derfor valgte besættelsesmagten efter krigen helt bevidst
Nürnberg som stedet, hvor flest mulige ansvarlige skulle stå til ansvar for deres ugerninger. Det skete ved Nürnberg processerne, der foregik ved byens gamle nævningedomstol.
De fleste film, der er gledet over skærmen, fra nazisternes store folkemøder af tyskere i tusindtal, der jubler over at være tæt på deres dundertalende Fører er optaget i Nürnberg primært
på Zeppelin området. Tribunen, hvor Hitler skuede ud over sine undersåtter, står der stadig og bliver med jævne mellemrum taget i brug, når der er motorløb på de brede veje i området..
Motionister, skatere og folk på rulleskøjter bruger asfalten foran til adspredelse. Den gamle transformerstation i områdets udkant huser i dag en Burger King og et fitness-studio.
På Zeppelin-anlægget i Nürnberg bliver man til overmål bevidst om nazisternes storhedsvanvid i det gigantiske kompleks på Zeppelin.
Den ufærdige Kongresshalle er den største af nazisternes monumentale bygninger, inspireret af Colosseum i Rom. Den indre gård
skulle have været overbygget og brugt som kongressal med plads til 50.000 deltagere. Byens renovationsvæsen har gennem mange år brugt det indvendige område i bygningen til at parkere sine skraldevogne. Store dele af bygningen er lejet
ud til lagerplads og Nürnbergs symfoniorkester har øvelokaler i kongreshallen. Man kan sige, at det store Zeppelin-område med resterne fra Nazitiden bliver anvendt meget pragmatisk.
I det ene hjørne af den hesteskoformede bygning borer ny arkitektur af glas og stål sig ind i bygningskolossen – som en pæl af
lys og luft og moderne oplysning – er opført et stort dokumentationscenter, der fortæller om Det Tredje Rige og nazisternes partimøder. Det sker på et højt respekteret videnskabeligt grundlag og samtidig således,
at historien er gjort spiselig – også for skoleelever.
Dokumentationszentrum Reichsparteitagsgelände er anerkendt som et af verdens
absolut bedste museer om Det Tredjes Riges storhed og fald. Man forsøger her, at give svaret på, hvorfor
naziregimet havde så stor en tiltrækning på det tyske folk.
Man forsøger i det hele taget at give svar på rigtigt mange spørgsmål.
“Faszination und Gewalt” er titlen på den faste udstilling i dokumentationscentret.
Det er fagligt højt respekterede historikere, der har været med til at sikre centrets høje kvalitative niveau. Målet var at fastholde de kolde kendsgerninger for
nye generationer – uden at der opstår skyldkomplekser. Udstillingen i dokumentationscentret afspejler, hvad der i 1930erne udspillede sig i Nürnberg. Den nazistiske voldsideologi vises frem i rå rum i samme tilstand som i 1939, da krigsudbruddet
forhindrede det videre byggeri. Man bevæger sig på gangpodier og det oprindelige betongulv og bliver konstant udsat for spørgsmålet: Hvordan blev almindelige mennesker forvandlet til ondskabens gerningsmænd?
Det er let for eftertiden at fordømme, og derfor skal vi – blandt andet med Leni Rienfenstahls uhyggeligt raffinerede produktioner – udsættes for nazismens forførelseskraft
på egen krop. Men hvor stærkt har det virket dengang, hvor immuniteten over for massemedierne var langt lavere?
Dokumentationscentret bryder den
onde ånd, der i årtier har hvilet over det 25 kvadratkilometer store Reichsparteitagsgelände. Det moderne og civiliserede Tyskland får her et ord at skulle have sagt. I dag er Nürnberg
ved at få det bedre med sig selv og sin fortid og Zeppelin området er igen kommet med på turistkortet over Nürnberg.
I den anden ende af byen
– på Fürther Straße – ligger Nürnbergs nævningedomstol, Schwurgerichtsaal 600. Her står interiøret nøjagtig som da Nürnbergprocesserne fandt sted efter krigen. Her kan man kun komme ind, når
der ikke er domsforhandlinger, det er umuligt på forhånd at reservere plads til en rundvisning.
Vi starter dagen i Nürnberg med at køre
direkte til Zeppelin området, hvor vi mødes med vores tyske guide, der i vores egen bus følger os på turen rundt på det store område. Der bliver stop undervejs, så vi kan stige ud af bussen og se nærmere på
det store anlæg. Der er afsat 1 time til denne rundvisning. Herefter besøger vi selve dokumentationscenteret, formentlig omkring 2 timer. Hver enkelt får en audioguide med under besøget. Har du brug for mindre tid i dokumentationscenteret,
er der mere at se på udenfor og der er desuden en cafe på stedet - alternativt kan du springe på en bus ind til byens centrum.
Efter besøget på
Dokumentationszentrum kører vi ind til kernen i Nürnberg, den gamle smukke bydel med mange fristelser. Der bliver tid til frokost på egen hånd og tid til at se på byens liv.